Mor & barn behandlinger

Når forældre kommer med deres børn i klinikken for at få behandling, er de ofte mærket af at have et barn der mistrives. Om det er et spædbarn på 3 uger eller et barn på 5 år, gør ingen forskel. Bekymringerne fylder meget, trætheden kan være overvældende, og utilstrækkeligheden svækker selvtilliden. Alt sammen trækker energi og overskud ud af både børn og voksne. Tidligere har jeg kun behandlet børnene med zoneterapi, vel vidende at forældrenes ubalancer påvirker børnene. I den kinesiske filosofi siger man: ”Moderen nærer barnet, og hvis moderen har ubalancer, kan hun ikke nære barnet”.

Børn vil meget gerne samarbejde, men det er ikke altid det forældrene oplever. De oplever ofte at børnene modarbejder dem, og gør krav på ting som forældrene ikke kan opfylde lige nu og her. Men ofte er børnenes adfærd et udtryk for, at de har brug for en ændring hos forældrene, og risikoen for at misforstå barnets adfærd er stor.

Ofte trænger moderen mere til behandling end barnet, for hvad der er godt for mor, er godt for barnet. Med mor/barn-behandling bliver der sat fokus på både mor og barn, og samspillet mellem dem og resten af familien. Behandlingerne foregår i samme konsultation, hvor begge to er til stede. Grundbehandlingen vil altid være samtale og zoneterapi.

Lad mig for en ordens skyld sige, at en ’mor/barn-behandling ’bestemt også kan være en ’far/barn-behandling’ - og ind imellem også en ’mor/far/barn-behandling’.

For at illustrere tankegangen er her et par typiske eksempler:

En familie med 2 udearbejdende forældre og 2 børn på hhv. 5 og 2 år:
Mor kommer i klinikken med pigen på 2 år som mistrives. Hun er ked af det, når hun skal afleveres i vuggestuen, hun har haft lungebetændelse et par gange over vinteren, hun er konstant snottet, sover meget uroligt om natten og har dårlig appetit. Moderen har særligt lagt mærke til, at det er svært at komme af sted om morgenen. Datteren er ked af det, vil ikke spise morgenmad, vil ikke have tøj på osv., osv. Moderne synes at barnet modarbejder hende - de har travlt om morgenen: Far er allerede taget af sted, der skal smøres madpakker og de skal ud af døren på et bestemt tidspunkt. I dette tilfælde kan jeg sagtens behandle barnet og give anbefalinger omkring kosttilskud o.l. Barnet vil sandsynligvis få det bedre efter et behandlingsforløb. Men det jeg også hører er, at barnet muligvis har brug for en anden rytme om morgenen. Når man er 2 år, kan man ikke give udtryk for den slags ting, og når man har været presset længe nok, så bliver man sløj. I sådan et tilfælde er det vigtigt også at behandle moderen, således at hun også får det bedre - samtidig tale om, hvordan morgenrutinerne med børnene måske kan ændres.

Nybagte forældre til dreng på 3 uger:
Mor kommer i klinikken med drengen - deres førstefødte. Drengen græder hele tiden og er meget urolig. Maven rumler og hun synes at han har tydelige tegn på kolik. Hun er meget usikker på sig selv. Hun synes ikke at hun gør det godt nok, og at det er meget stressende at have et barn, der er så uroligt og græder hele tiden. Det er slet ikke som hun havde forestillet sig. Hun er meget træt og kan ikke finde overskud til andet end at amme, skifte ble - og sidde og stirre ud i luften. Nattesøvn er der ikke meget af. Hun er overtræt når hun kommer i seng, og ligger og lytter efter om den lille trækker vejret. I den spæde alder opfatter børn mere end de fleste er klar over. Barnet registrerer forældrenes ansigtsudtryk - ser mor glad eller trist ud, er hun anspændt når jeg ligger hos hende eller når jeg skal ammes. Ligeledes udskilles der hos moderen stresshormoner. Disse stresshormoner vil bl.a. udskilles i mælken. Derved påvirkes barnet og bliver uroligt. I disse tilfælde har moderen rigtigt godt af behandling. Dels for den fysiske behandling som målrettet vil være en ”stress-af-behandling” - men også af den samtale, der er en del af behandlingen.